Gå til hovedindholdet

Elevbogen er fyldt med godt stof og er et centrum i materialet

Kim Langer har skrevet årets elevbog 'Den store plan'. Ud over hovedfortællingen rummer den små dyrefabler fra Kenya, en Blixen-fortælling og masser af faktastof og flotte illustrationer. Elevbogen er et naturligt centrum i materialet, men man kan også bruge det uden. Der er også lydbøger og læsetræning. 64 sider i stort format.

Elevbogen er materialets tematiske omdrejningspunkt og egner sig godt som centrum i et litteraturfagligt danskforløb. Og så er den bare spændende og afvekslende for eleverne. Du kan godt bruge opgaver og andre dele af materialet uden elevbogen, men den fungerer rigtig godt som rød tråd i et forløb eller som intro.

'Den store plan' – af Kim Langer

Vi er heldige og har fået en af Danmarks mest respekterede børne- og ungdomsforfattere til at skabe årets fortællinger til U-landskalenderen i 2021: Kim Langer. Han er kendt fra bl.a. serier som 'Skaterland', 'Robinsamse' og 'Zombie 2.0', fra de store historiske romaner 'Kongen af Kandy', 'Flugten fra vestindien' og 'Den afrikanske forbandelse', men også fra andre projekter som f.eks. gendigtningen af Jack Londons klassiker 'Ulvehunden' til Gyldendals Udødelige. Han er simpelthen er go' fortæller og skrev også U-landskalenderens 2015-bog fra Nepal, 'Det tredje øje'.

I 'Den store plan møder vi Ekiru, der bor i Turkana-distriktet i Kenyas nordvestlige hjørne. En tør og fattig region, som bl.a. bebos af nomadefolket turkanaerne.

Ekiru har en hemmelig plan. Hvis den virker, kan han hjælpe hele sin lille familie – den skal bare lige prøves af først.

Ekirus familie er flyttet ned til bredden af den store Turkana-sø. Her kan hans far nemlig fiske – og lige tjene penge nok til, at de kan få mad. Her ved søen kan Ekiru og hans søster også gå i skole. Ekiru elsker skolen – især matematik. For uden matematik havde han aldrig fundet på sin plan.

Men en dag sker katastrofen. Morfar har brug for hjælp, og pludselig bliver Ekiru helt alene sendt langt ind på den varme slette for at passe dyr sammen med sin fætter. Han må ikke engang få sin elskede hund, Lopua, med. Nu skal der mirakler til, hvis planen skal blive til noget.

Bogen rummer også korte og sjove dyrefabler fra Kenya til de yngste læsere, som Kim Langer har bearbejdet - og vi møder også Karen Blixen i Kenya og en genfortælling af hendes historie om atilopekiddet Lullu.

Lydbøger og læsetræning

Elevbogen kan bruges i danskundervisningen på flere måder. Bogen er på 64 sider med stor skrift, og teksterne har varierende længde og lix, tilpasset aldersklasen. Hovedfortællingen egner sig som selvlæsning for gode læsere i 2. klasse og opefter. De små fabler er skrevet i endnu lavere lix.

På hjemmesiden kan svage læsere også få læsestøtte. Både hovedfortællingen og fablerne ligger nemlig fra 1. oktober 2021 klar til eleverne som onlinebøger med tekst og oplæsning. I kan også høre fortællingerne som rene lydbøger – eller bruge bogen til højtlæsning i klassen.

Masser af faktastof i små bidder

Elevbogen rummer også masser af godt faktastof om mange sider af livet og naturen i Kenya. Det er skåret op i små, overkommelige bidder i form af billedtekster, bokse, ordforklaringer og temasider, som knytter an til emner fra fortællingen – og til de emner, som eleverne møder på hjemmesiden og i arbejdet med opgaverne.

Bogen er gennem-illustreret med flotte fotos fra Kenya af kenyanske Sala Lewis og med fabulerende illustrationer af tegneren og tegnefilms-instruktøren Dorte Bengtson.

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 249 kr

NB: Prisen stiger 1. juli

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Læs mere og bestil

Bestil gratis download
(med bøgerne som pdf)

Fagoplysninger

Klassetrin: 1.-5. klasse

Fag: Dansk, Natur/teknologi, Kristendomskundskab og praktisk-kreative fag.

Periode: Kortere eller længere fagforløb. Eller en eller flere emneuger. Forløbene kan nemt skaleres.

Opgaver: Varierede opgaver med læringsmål. Også eksperimenter, bevægelse og læsetræning.

Læs om elevbogen

Se elevbogen fra 2020

Den nye bog for 2021 får selvfølgelig komplet nyt indhold, men sidste års bog giver dig et godt indtryk af, hvordan dette års bog vil se ud og fungere.

Download elevbogen fra 2020 (pdf)

Se lærervejledning fra 2020

Den nye bog for 2021 får helt nyt indhold, men sidste års bog giver dig et godt indtryk af, hvordan den nye bog vil fungere som værktøj for dig.

Download lærervejledning fra 2020 (pdf)

Del på Facebook