Gå til hovedindholdet

Web: Eleverne går på opdagelse – og kan også lave fotohistorier eller en virtuel lågekalender

Undervisningsmaterialet omfatter også stærk IT-baseret læring, der er skræddersyet, så det både er fagligt, nemt og engagerende at arbejde med for elverne. De har hele tiden alt, hvad de skal bruge, lige for hånden.

Der er dels et opdagelses-univers, hvor eleverne selv undersøger Kenya. Dels er der to gratis web-værktøjer med Uni-Login, hvor de laver flotte, digitale produktioner og arbejder med Det 21. århundredes kompetencer. Endelig kan eleverne i år også arbejde med interaktive portrætter af kenyanske børn.

Opdag Kenya

På denne del af hjemmesiden kan eleverne frit gå på opdagelse. Her får de bred baggrund om landet og om dagliglivet for børnene der. De kan også bruge siden som research til materialets forskellige opgaver.

De oplever forskellige dele af Kenya gennem billedserier, quiz, små film, faktabøger, infografikker m.v. De kan også lære at tælle til 10 – og de svage læsere kan læse elevbogens hovedfortælling og tre små fabler med læsestøtte.

Rundt om på Opdag-siden og via links i toppen får eleverne også adgang til at se DR’s film om Kenya.

Kom tæt på hverdagen for Kenyas børn

En interaktiv temaside, som Folkekirkens Nødhjælp har lavet til dette års U-landskalender. Her kommer eleverne helt tæt på hverdagen for tre kenyanske børn, der lever under ret forskellige vilkår - og kan lave opgaver om det. Læs mere under 'Opgaver og forløb' i menuen.

To web-værktøjer til flotte elev-produktioner

Danidas materiale omfatter desuden to gratis og spændende web-værktøjer, der er udviklet i samarbejde med førende IT-didaktikere. De er nemme at bruge og hjælper eleverne til at lave flotte, digitale produktioner med masser af faglighed i: I kan vælge at lave flotte fotohistorier eller at lave en interaktiv låge-kalender med viden og billeder bag lågerne, som eleverne kan sende til f.eks. forældrene.

I begge værktøjer bliver eleverne sendt på en fagligt struktureret opdagelse i tematiske panoramaer, hvor de finder små fotoserier og faktatekster, der udfolder mange forskellige sider af årets land – bl.a. børnenes liv, naturen og masser af livsnære fænomener fra hverdagen. Bagefter skal de selv formidle deres nye viden i en digital produktion. Samtidig træner de en række faglige kompetencer fra Fælles Mål og Det 21. århundredes kompetencer.

Begge værktøjer er skræddersyede og komplette, så eleverne hele tiden har alt det for hånden, de har brug for, både til research og til produktion. De logger på med Uni-Login, alt deres arbejde gemmes automatisk og de kan frit afbryde og genoptage arbejdet på en anden computer. Værktøjerne kan bruges på PC, Mac og tablets. Fotohistorie-værktøjet findes også som gratis iPad-app.

Fotohistorier: Eleverne fortæller i tekst, lyd og fotos

Særligt til 1.-3. klasse.

Her guides eleverne trin for trin til at formidle deres viden i flotte fotohistorier med billeder, tekst og lyd. Du kan lade dem lave fotohistorier om de emner, som interesserer dem mest. Eller om det, som du har bestemt passer til det faglige forløb. Du får brugsklare og strukturerede opgaveemner til fotohistorier til både Dansk og Natur/teknologi - og i hvert emne tages eleven ved hånden og ledes skridt for skridt frem til færdigt produkt. Derfor er det nemt at producere fotohistorierne, og resultatet er flot at vise frem for klassen eller forældrene. Alle de vigtigste små faktatekster og vejledninger undervejs kan svage læsere få læst højt ved at trykke på et højttaler-ikon. Mange lærere anvender også dette værktøj i 4.-5. klasse.

Børnenes Egen U-landskalender:
Med viden bag lågerne og klar til at dele

Særligt til 3.-5. klasse (I kan dog også i de mindre klasser lave en fælles kalender på f.eks. klassens storskærm).

Her skaber eleverne en virtuel lågekalender, der sendes til en målgruppe, som eleverne vælger selv – og den er både nem og spændende at lave. Det færdige produkt er en flot, interaktiv kalender, hvor der bag hver låge gemmer sig viden om årets land i form af tekst og fotos. Kalenderen kan være til juletiden – eller den kan laves som en uge- eller en månedskalender med færre låger på.

Eleverne skal lave deres kalender til en målgruppe, f.eks. til en venskabsklasse eller til forældrene og andre voksne i familien. Modtagerne får adgang til den færdige kalender med et link, og så kan de se den og åbne lågerne på enhver mobiltelefon eller computer. Og sende den videre til andre.

Bag lågerne skal eleverne indsætte billeder og skrive tekster, der tilsammen præsenterer de sider ved livet i årets land, de synes er mest spændende eller vigtige. De skal skrive en overskrift, en billedtekst og vælge et foto til hver låge – og de skal disponere rækkefølgen.

Web-værktøjet tager dem i hånden og hjælper dem hele tiden til selv at overveje og færdiggøre deres kalender i en stilladserende og scenariebaseret proces. De vælger også selv, hvordan kalenderens forside skal se ud, hvor mange låger den skal have, og hvad der skal stå udenpå lågerne. Der er endda et lille værktøj, så de nemt kan lave en fin reklame, der gør modtagerne opmærksomme på kalenderen.

Til Børnenes Egen U-landskalender hører også et miniforløb til Dansk, som man kan vælge at udvide arbejdet med. Her lærer eleverne om at arbejde praktisk med kommunikation i små, scenariebaserede opgaver. De lærer bl.a. om billedtekster, overskrifter og målgrupper - og får dermed indsigter, der gør dem i stand til at lave deres egen kalender endnu bedre.

Se et eksempel på en digital kalender fra 2018

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 249 kr

NB: Prisen stiger 1. juli

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Læs mere og bestil

Bestil gratis download
(med bøgerne som pdf)

Mening: Om værktøjet til digitale kalendere

"Det er dælme meningsfuld undervisning. (…) Her kan eleverne producere en meningsfuld digital lågekalender til en målgruppe, de selv vælger – og alt det materiale, de skal bruge, er lagt klar til dem direkte inde i værktøjet. Det er yderst kompetent tilrettelæggelse af undervisning, som lærere og elever her får serveret."

Det siger didaktikerne

Få nyhedsbrevet - og ekstra muligheder

Med U-landskalenderens nyhedsbrev til lærere får du tilbud om materialer og muligheder fra Danida – og opfølgning på resultaterne. Kommer 3-4 gange årligt.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

Fagoplysninger

Klassetrin: 1.-5. klasse

Fag: Dansk, Natur/teknologi, Kristendomskundskab og praktisk-kreative fag.

Periode: Kortere eller længere fagforløb. Eller en eller flere emneuger. Forløbene kan nemt skaleres.

Opgaver: Varierede opgaver med læringsmål. Også eksperimenter, bevægelse og læsetræning.

Læs om elevbogen

Årets sang med musikvideo og leg

’Her bor jeg’ – på en ny måde: Lotte Kærså har sagt ja til at lade Folkekirkens Nødhjælp genindspille hendes skønt jazzede børnehit fra 80’erne med en kendt, dansk sanger.

Sangen handler om at være nysgerrig på andre børn og se andres måde at leve på. I den nye udgave kommer vi også helt til Kenya. Der bliver også dans og leg til sangen – med inspiration både fra den store verden og fra Lotte Kærså selv, der jo har præget dansk musikpædagogik i årtier.

Del på Facebook