Børnenes U-landskalender er et tema på landets skoler, det er kalender-hygge og masser af TV

U-landskalenderen har i over 50 år været en fast tradition i månederne op til jul. I alle de år har danske børn hjulpet børn i udviklingslande. De har åbnet kalender-låger, de har set julekalender i tv og de har lært en masse om andre børn og lande kloden rundt.

DR og Danida er ”far og mor” for Børnenes U-landskalender. Sammen har de hvert år skabt det store projekt lige siden 1962. U-landskalenderen er vokset meget og har tilpasset sig tiden, så den nu omfatter mange spændende aktiviteter, der bliver brugt af rigtigt mange børn over hele Danmark.

Lige fra starten har den haft to formål: Dels går overskuddet fra salget af selve låge-julekalenderen til et godt projekt for børn i et udviklingsland. Og dels fungerer alle aktiviteterne omkring U-landskalenderen som folkeoplysning i børnehøjde.

Alt det sker der med U-landskalenderen

Låge-kalenderen:
Den gode, gamle julekalender, som mange børn glæder sig til at åbne dagens låge på i december. Det er en fast tradition, at tegningen bag lågen giver et tip om, hvad der skal ske i aftenens afsnit af tv-julekalenderen. Og på bagsiden kan man læse om årets land.

Hjælpe-projektet:
Hvert år handler det om et nyt udviklingsland. Og hvert år inviterer Danida og DR en dansk hjælpe-organisation med. De står for årets projekt, der skal hjælpe fattige børn i årets land. Pengene til hjælpen kommer fra salget af de mange låge-kalendere.
Se, hvad pengene er gået til gennem årene.

Tidsrejsen 2021

TV-julekalenderen:
Noget af det, mange børn glæder sig allermest til at se i tv. DR startede traditionen med en tv-julekalender på 24 afsnit i 1962 – som en del af Børnenes U-landskalender. Se listen: tv-julekalenderen år for år.

TV-udsendelser om årets land:
I efteråret viser DR desuden en lang række udsendelser for børn, hvor man oplever årets land og hvordan børn lever der. DR har sendt TV-hold og værter ud for at være ”øjne og ører” for de danske børn.

Den Store Plan 2021

Bogen og skole-temaet:
U-landskalenderen er også blevet en tradition på op imod halvdelen af alle skoler i Danmark. Skolerne arbejder med årets land – ofte i flere uger og i mange fag.

De bruger det nye undervisningsmateriale, som Danida laver hvert år til børn i 1.-5. klasse. Det består af en børnebog om årets land skrevet af af en god, dansk forfatter – plus masser af faktastof, fagopgaver, spændende aktiviteter og et stort website med interaktive værktøjer.

Eleverne lærer meget om årets land. De lærer også, at børn i det andet land ikke er så forskellige fra dem selv – selv om deres liv på mange måder er anderledes. Det hele er lavet, så eleverne samtidig lærer det, de skal, i deres skolefag.

Sådan er historien bag

Danida og kalenderen blev født samtidig
Det hele begyndte i marts 1962. Da blev alle partier i Folketinget enige om at vedtage den første lov om, at Danmark fast fremover skulle hjælpe verdens udviklingslande.

Samtidig blev der lavet en stor lands-indsamling på tv og radio for at rejse penge til det gode formål. Regeringen lavede et sekretariat, der skulle sørge for at gennemføre indsatsen og holde hus med pengene. Det var det, der blev til Danida.

Og samtidig gik startskuddet for Børnenes U-landskalender.

Sokkerne 1962

Den lyse idé: En ganske særlig julegave

DR fandt nemlig på at fortsætte den store lands-indsamling i juletiden. De fik den lyse idé at kombinere to gode påfund fra vore nabolande på en ny måde:

Tyskerne havde fundet på at lave en julekalender med låger på – og svenskerne havde fundet på at lave kalender-udsendelser i tv for børn.

Den særlige danske idé var nu at sælge en låge-kalender, hvor overskuddet gik til at hjælpe børn i fattige lande. De små tegninger bag lågerne handlede om en daglig tv-udsendelse for børn i december. Og i tv hørte børnene så mere om de lande, der fik hjælp.

På den måde blev U-landskalenderen på sin vis en julegave fra de danske børn til børn i udviklingslandene. Mens gaven til de danske børn var viden og udsyn. Det blev en stor succes – og den idé er stadig kernen i Børnenes U-landskalender.

Her kan du se, hvordan en låge-kalender uden
nogen form for jul kunne se ud.

Låge-kalender for 3 kroner og 50 øre
Den første låge-kalender i 1962 kostede kun 3,50 kroner. Men dengang kunne man også købe en stor is for en krone. Kalenderen gav et overskud på 110.000 kroner. Det svarer til lidt over en million i dag. Siden er overskuddet vokset. Og pengene er gået til et væld af gode formål – se dem alle her.

Pengene rækker ekstra langt, fordi Danida har tradition for at supplere de penge, som danskerne samler ind med kalenderen, ved at give et stort beløb oven i til årets projekt.

Da julen blev helt forbudt
Selvom mange nok synes, at U-landskalenderens låge-kalender er indbegrebet af jul, har den ikke altid set juleagtig ud.

I mange år måtte DR og Danida ikke vise jul eller nisser på låge-kalenderen. Nogle klagede nemlig over, at U-landskalenderen fik gratis reklame i DR og gjorde det svært at sælge andre julekalendere. Derfor vedtog Folketinget i 1970’erne, at det var forbudt for U-landskalenderens låge-kalender at handle om jul.

I midten af 1980’erne fik julen dog lov til at komme tilbage til U-landskalenderen igen.

Julekalender i tv samler børnene

Julekalenderen i tv samler stadig rigtig mange børn hver dag, som glæder sig til at følge med gennem de 24 afsnit. Nu er der endda flere tv-julekalendere på forskellige kanaler at vælge mellem.

Jullerup Færgeby

Da DR sendte den første tv-julekalender i 1962, var den helt anderledes end i dag. Dengang var det bare 10 minutter med et par hånddukker, der legede, at de var på rejse. Bagefter blev der vist en lille film fra Afrika, så børnene kunne se, hvordan folk levede i fattige lande. Og i 1962 var sådan et kig ud i den store verden ikke hverdagskost.

Siden har tv-julekalendrene udviklet sig kolossalt. Et af de store nybrud var de jazzede, gakkede og lidt frække dukkeserier om Vinterbyøster og Jullerup Færgeby fra 1973 og 1974. De er genudsendt flere gange siden – og er faktisk stadig sjove i dag. Siden udviklede det sig til rigtige familieserier som Nissebanden og Jul i Gammelby – helt frem til de senere års spændingsserier.

Nissebanden i Grønland

Overblik: Alle årene med U-landskalenderen

Her kan du følge Børnenes U-landskalender gennem alle årene: Hvilken julekalender, DR viste i tv og hvad overskuddet gik til. Beløbene er kun det rene overskud på salget af årets lågekalender – altså uden det ekstra tilskud, som Danida hvert år lægger oven i.

(g) = genudsendelse

År	TV-julekalender	Årets land	Projekt	Overskud
2020	Julefeber Nissebanden (g) Ramajetternes jul (g)	Etiopien	Skolegang til børn fra nomadefamilier i Afar-ørkenen	2,5 mio.
2019	Storm på Stillevænget Julestjerner (g)	Bangladesh	Hjælp til børn i slum-områder, så de får gjort skolen færdig i stedet for at arbejde.	1,9 mio.
2018	Theo og den magiske talisman Selmas saga	Jordan og Syrien	Hjælp til syriske flygtningebørn, der skal begynde et liv i et nyt land i nærområderne	2,1 mio.
2017	Snefald Ramajetternes jul	Burkina Faso	Hjælp og skolegang til børnearbejdere i guldminerne	3,0 mio.
2016	Den anden verden Nissebanden i Grønland (g)	Tanzania	Bedre skole og uddannelse af lærere i et slum-område	3,2 mio.
2015	Absalons hemmelighed (g) Nissebanden (g)	Nepal	Bedre skole og ernæring til migrantbørn i Himalaya	3,5 mio.
2014	Tidsrejsen Jullerup Færgeby(g)	Zambia	Bedre skole til børn i Zambia	4,8 mio.
2013	Pagten (g)	Myanmar	Hjælp til fattige flygtningebørn	3,0 mio.
2012	Julestjerner	Ghana	Satellitskoler og uddannelse af lærere	4,9 mio.
2011	Nissebanden i Grønland (g)	Sierra Leone	Børneklubber, rettigheder og forsoning	5,7 mio.
2010	Absalons hemmelighed (g)	Papua, Indonesien	Miljøbevaringsprojekt	4,0 mio.
2009	Pagten	Kenya	Skoler for bæredygtig udvikling	5,9 mio.
2008	Nissernes Ø (g)	Uganda	Sportsprojekt i det nordlige Uganda	5,6 mio.
2007	Jul i svinget	Guatemala	Hjælp til maya-indianske børn før skolestart	4,0 mio.
2006	Absalons hemmelighed	Etiopien	Skole- og miljøprojekt	3,7 mio.
2005	Bamses Julerejse (g)	Thailand	Skolegang til burmesiske flygtningebørn	3,6 mio.
2004	Jul på Kronborg (g)	Bangladesh	Børnearbejdere tager sagen i egen hånd	3,8 mio.
2003	Nissernes Ø	Niger	Ørkenbørn på spring til uddannelse	4,9 mio.
2002	Nissebanden i Grønland (g	Bolivia	Nye veje til indlæring – indianske børn i Bolivia	4,8 mio.
2001	Nissebanden (g)	Laos	Skole og undervisning	4,9 mio.
2000	Jul på Kronborg	Mozambique	Børneradio	4,6 mio.
1999	Bamses julerejse (g)	Honduras	Gadebørn, ’Casa Alianza’	4,5 mio.
1998	Jul på Slottet (g)	Filippinerne	Breaking Barriers for Children	5,9 mio.
1997	Jullerup Færgeby og Tryksen (g) Den hemmelige tunnel	Malawi	Børn i Malawi	5,7 mio.
1996	Bamses Julerejse	Colombia og Mexico	Børn og menneske- rettigheder	5,7 mio.
1995	Hallo det er jul	Vietnam	Grundskoler	3,9 mio.
1994	Jul i Gammelby (g)	Ghana	Uddannelse af særligt udsatte børn	5,1 mio.
1993	Nissebanden i Grønland (g)	Guatemala	Medie- og menneske-rettighedsprojekt	4,7 mio.
1992	Nissebanden (g)	Nepal	Børn i risikogrupper	4,3 mio.
1991	Jul på Slottet (g)	Uganda	Rakai District Development	4,4 mio.
1990	Jullerup Færgeby og Tryksen (g)	Costa Rica	Informationscentre for børn og unge	4,9 mio.
1989	Nissebanden i Grønland	Bangladesh	Hjælp til fiskerfamilier	4,7 mio.
1988	Cirkus Julius	Tanzania	Resettlement i Tanzania, flygtninge i Burundi	5,3 mio.
1987	Torvet (g) Kalenderkavalkade	Mexico	Urbanisering: ”Børn i slum”	5,1 mio.
1986	Jul på Slottet	Sudan, Burkina Faso og Senegal	Miljø-uddannelse ”Et håb i ørkenen”	5,4 mio.
1985	Eldorado for dyr Kikkebakke Boligby (g)	Mozambique	Børnehjem og hospital i Tete-provinsen	4,4 mio.
1984	Nissebanden	Afrika	Bekæmpelse af polio	3,4 mio.
1983	Jul i Gammelby (g)	Maldiverne	Forebyggelse af spædbørnsdødelighed	3,7 mio.
1982	Jullerup Færgeby (g) Tryksen	Kenya	Træplantningsprojekt	2,2 mio.
1981	Torvet	Indien	Bygning af fortorvs-skoler i Calcutta	2,6 mio.
1980	Mumidalen Jul og Grønne skove	Bolivia	Ambulancer og bygning af klinikker	1,7 mio.
1979	Jul i Gammelby	Tanzania Lesotho	Bygning af børnehaver	2,8 mio.
1978	Fru Pigalopp og juleposten	Nepal	Bygning af skolehjem og håndværksskole for hjemløse børn	3,0 mio.
1977	Kikkebakke Boligby	Sri Lanka	U-landsarbejde blandt børn og unge kvinder	2,6 mio.
1976	Vinterbyøster (g)	Guinea-Bissau	Skoler	3,0 mio.
1975	Vumserne og juleforberedelser	Peru	Hjælp til bygning af skoler	2,5 mio.
1974	Jullerup Færgeby	-	-	-
1973	Vinterbyøster	Tanzania og Sudan	Bygning af skoler for flygtningebørn	2,5 mio.
1972	Noget om nisser	Bangladesh	Hjælp til børn	2,2 mio.
1971	Hos Ingrid og Lillebror	Chile	Hjælp til handicappede børn	1,5 mio.
1970	Hvad en møller kan komme ud for	Indien	Hjælp til spedalske	482.000
1969	De to i Ledvogterhuset	Botswana	Uddannelse	412.000
1968	Besøg på Decembervej (Magnus Tagmus)	Kenya	Udvidelse af social institution	404.000
1967	Kender du Decembervej? (Magnus Tagmus)	Sydindien	Bekæmpelse af spedalskhed blandt børn	318.000
1966	Kaninen Langøre Hvordan man opdrager sine forældre Det store træ Jul på Skovly	-	Dansk u-landshjælp til børn	206.000
1965	Juleteatret – Kasper og Lisette	Congo	Ernæringsprojekt	149.000
1964	Bonus og Minus	-	-	141.000
1963	Nisserne Tim og Tam	Congo	-	130.000
1962	Historier fra hele verden	-	Dansk u-landshjælp	110.000

Se indsamlingsregnskaber