Filmbank
Her har du som lærer samlet alle de film, som er en del af U-landskalenderen 2021 om Kenya. Der er film til de ældre og de yngre børn – både lidt underholdende fiktion og masser af fakta.
Nederst får du også adgang til en hel række ældre DR-film fra Kenya i børnehøjde, der er spændende at supplere med. I kommer både til slumbyen Kibera, ud hos nomadefolket og op i ballon. Men disse ældre film kræver UNI-Login.
Vælg en filmrække:
Årets sang og musikvideo Tutorials Introfilm til Kenya Kenyas børn Kenya på egen krop Ramasjang: Jagten på regnbuens farver Lille Nørd i Kenya I den sorte gryde – danske børn besøger slum-byen Varm luft over Kenya Mød børnene i Kibera Øvrige filmÅrets sang og musikvideo
Her bor jeg (03:09)
En børneklassiker fra 80’erne har fået nyt liv:
Den populære sanger Wafande har genindspillet Lotte Kærsås sang ‘Her bor jeg’. Sangen handler om, at vi alle
bor forskelligt.
Den handler om nysgerrighed, accept og levevilkår. Denne gang er der også sætninger på swahili. I musikvideoen besøger vi både danske børn og de tre børn Linet, Francis og Diana fra Kenya.
Tutorials
Her kan du lære mere om web-værktøjerne
Sådan laver I jeres egen foto-historie (03:41)
Tutorial, der viser, hvordan eleverne laver deres egne fotohistorier.
Sådan laver I jeres egen digitale u-landskalender (05:32)
Tutorial, der viser, hvordan eleverne laver deres egen digitale u-landskalender.
Introfilm til Kenya
Velkommen til Kenya (06:15)
Her får I en introduktion til Kenya - både til livet i Turkana-regionen, i de grønne Nakuru-bjerge og i hovedstaden Nairobi. Den egner sig derfor godt til at indlede jeres forløb med.
Folket fra Turkana (05:27)
I kommer med til Kenyas nordlige Turkana-region. Det er her årets historie 'Den store plan' foregår. I filmen møder I både de folk, der nu er flyttet ned til den store ørkensø og lever af at fiske - og dem, der lever inde i landet som nomader.
Børnene i bjergene (03:24)
På grund af det milde klima er de frodige bjerge i Nakuru-regionen kendt som Kenyas 'spisekammer'. Her dyrkes der mange forskellige afgrøder på myriader af store og bittesmå landbrug. Der er også en livlig by i Nakuru. Hvordan er børnenes liv i bjergene?
Besøg slumbyen Kibera (03:27)
Kibera er Nairobis største slumområde. Her bor mange af hovedstadens fattigste mennesker. Filmen giver et indblik i, hvordan børnene lever i den tæt befolkede slum.
Gå en tur i Kibera (01:16)
En gruppe børn fra Kibera viser, hvordan der ser ud i slummens smalle gader - og hvordan man finder vej tilbage til hovedgaden.
Liams dag i skolen (03:39)
Liam på 6 år går i en privatskole i byen Nakuru. Kom med og se, hvad børnene lærer og laver henne i skolen.
Tæl til 10 på swahili (01:58)
Lær at tælle til 10 på swahili - børn fra Kenya viser hvordan.
Hvad hedder tingene på swahili? (01:12)
Børn fra Kenya viser, hvad forskellige ting hedder på sproget swahili.
Mød årets forfatter: Kim Langer (02:29)
Forfatteren Kim Langer introducerer årets historie, ’Den store plan’.
Kenyas børn
Her får I et fint indblik i tre børns liv og hverdag i tre forskellige områder af Kenya. De små film finder I på hjemmesiden i temaet ’Kenyas børn’.
Hjemme hos Linet (02:59)
11-årige Linet viser os rundt på familiens grund i halvørkenen Turkana. Her har familien tre små huse, palmetræer og en masse vanddunke.
I skole (03:06)
Linet tager os med i skole, hvor hun går i 2. klasse. Her er hendes yndlingsfag swahili.
Turkana-søen (02:06)
Turkana-søen er vigtig for de mange familier, der bor i det tørre Turkana. Her bader de, henter vand, vasker tøj og fisker.
Linets pligter (02:36)
Linet har mange pligter. Sådan er det at være barn i Turkana. Hun hjælper sin forældre med madlavning, opvask, at fiske, vasketøj og meget mere.
Opfindsomme lege (02:07)
Linet har heldigvis også tid til at lege med sine venner. De hopper i sjippetov, spiller kalaha og leger boldlegen kati.
Palmenødder (01:25)
Linet tager os med på nøddejagt I de høje palmetræer. I Turkana må børnene nemlig selv finde deres snacks.
Hjemme hos Francis (02:27)
11-årige Francis viser os rundt i familiens hus i bjergene ved Nakuru. Vi møder også hans hund og hans ko.
I skole (02:55)
Vi kommer med på besøg på Francis’ skole, hvor der går 700 elever. Francis elsker at gå i skole og er især glad for matematik.
Chapati og gode minder (01:44)
Francis’ mor er flyttet til Sydafrika, så han savner hende meget. Heldigvis kan han tænke på hende, når han laver hendes opskrifter.
Malkekoen (02:03)
Francis hjælper sin mormor med at malke deres ko. Familien tjener penge på at sælge koens mælk.
Opfindsomme lege (01:23)
Francis har ikke meget legetøj, men så er det godt, at han selv kan finde på lege. Familien har også et lille fjernsyn, som står i hjørnet af deres hus.
Francis’ pligter (01:32)
Francis hjælper sin mormor og moster med pligterne derhjemme. Han høster kartofler, hjælper med at lave mad og vasker op.
Hjemme hos Diana (02:49)
10-årige Diana bor i storbyen Nairobi, der er Kenyas hovedstad. Hun bor i et stort hus sammen med sin familie.
I skole (02:17)
Diana og hendes søskende bliver undervist derhjemme i garagen, så de ikke bliver smittet med corona. Der kommer en lærer hjem til dem.
Gudstjeneste (02:03)
I Dianas familie er de kristne og tror på Gud. Derfor holder de hver søndag en gudstjeneste hjemme i stuen.
Sjove lege (01:37)
Diana leger mange af de samme lege, som danske børn gør. Hun cykler, hopper på trampolin og ser fjernsyn.
Dianas pligter (01:50)
Diana hjælper til derhjemme. Hun fodrer sine kæledyr og vasker gulvet i hele huset.
Rundt i Nairobi (02:00)
Diana og hendes familie elsker at bo i Nairobi og at bruge byens mange sjove tilbud.
Kenya på egen krop
Kenya sætter bogstaveligt talt sit aftryk på Ultra Nyt-vært Jonas Madsen. I fem programmer på hver ca. fem minutter skal Jonas mærke Kenya på sin egen krop – helt ud i ekstremerne. Programmerne bliver optaget i Danmark, men der bliver både medvirkende og filmklip fra Kenya.
Drik blod, træd i lort eller spis levende græshoppe! | Kenya på egen krop (05:09)
Jonas prøver vild maratonrekord | Kenya på egen krop (05:10)
Kan Jonas leve for seks kroner? | Kenya på egen krop (05:08)
Kan Jonas stoppe krybskytter og redde dyrene? | Kenya på egen krop (05:09)
Kan Jonas slæbe 40 liter vand i saunadragt? | Kenya på egen krop (04:59)
Ramasjang: Jagten på regnbuens farver
Motor Mille og Hr. Skæg opdager, at regnbuen på himlen er gået i stykker. Problemet ligger i Kenya, men de kan ikke tage dertil og løse mysteriet. Al rejse er lukket ned. De finder dog et hemmeligt sagn om en gammel dame fra Kenya, som skabte regnbuen med forskellige ingredienser, som hun indsamlede fra hele Kenya. Og når solen ramte miksturen, kom regnbuen frem. Nu prøver Mille og Skæg at finde ingredienserne i Danmark i håb om, at det kan redde regnbuen. De må land og rige rundt for at finde 'to håndfulde ørkensand' og 'en sjat elefantlort' og andre sære ting. Når de at redde regnbuen i tide? Og hvad med deres venskab – holder det?
Episode 1: Farverne forsvinder (11:48)
Motor Mille og Hr. Skæg opdager, at regnbuen er ved at miste alle sine farver. Hvis ikke de finder dem i tide, vil Ramasjang for altid kun være sort og hvid. En skør mand fortæller dem, at løsningen findes i Kenya, og de skynder sig afsted.
Episode 2: Faret vild i ørkenen (11:54)
Motor Mille og Hr. Skæg tager ud i ørkenen for at finde den første ingrediens, der skal i krukken. Men ørkenen er stor, og pludselig bliver vejen hjem svær at finde.
Episode 3: Skubbet i vandet (11:40)
Motor Mille og Hr. Skæg er på jagt efter en forholdsvis lille konkylie, og de bliver enige om, at de skal lede efter den i havet. De bliver uenige om, hvem der skal hoppe i, for vandet er koldt, og der er giftige fisk.
Episode 4: Mister krukken (10:23)
Hr. Skæg er sur på Mille, fordi hun skubbede ham i vandet, men de to venner bliver nødt til at samarbejde, hvis de vil have fat i den næste ingrediens. Pludselig sker det, der ikke må ske: Rygsækken med krukken bliver væk!
Episode 5: Får Mille fat i elefantlorten? (12:12)
Motor Mille og Hr. Skæg skal have fat i en sjat elefantlort. Men hvordan gør man det, når man under ingen omstændigheder må gå ind i elefantburet? De to venner må tænke kreativt
Episode 6: Farverne er helt væk (11:07)
Motor Mille og Hr. Skæg mangler kun én ingrediens for at få regnbuens farver tilbage, men pludselig bliver hele verden sort og hvid. Kan de stadig nå at redde regnbuen, eller vil verden have mistet sine farver for altid?
Musikvideo til Jagten på Regnbuens Farver (01:52)
Lille Nørd i Kenya
Lille Nørd er i Kenya. Jeppe og Marie er rejst afsted for at møde nye venner og finde på sjove lege.
Lille Nørd hos baby-elefanterne og på safari (28:26)
Lille Nørd besøger Kenyas berømte elefant-børnehjem. Bagefter tager de på safari i den store dyrepark Masai Mara. De er på udkig efter krybskytter – og spændende dyr. Sendt første gang i 2007.
I den sorte gryde – danske børn besøger slum-byen
To danske børn bliver sendt til den fattige bydel Kibera i Nairobi. Hector og Isabella skal prøve, hvordan det er at leve der. De møder også nye venner. Serien er lavet af DR til Børnenes U-landskalender i 2009.
Episode 1: Pligter derhjemme (14:00)
Hector og Isabella er rejst til Kenya for at se, hvordan kenyanske børn lever. I slum-byen Kibera er det normalt, at børn skal hjælpe deres forældre. Sådan er det også for drengen Ben. Lige fra skolen slutter og frem til aftensmaden skal han hjælpe sin mor.
Episode 2: Forskel på drenge og piger (14:00)
Der er stor forskel på at være dreng og pige i Kibera. Pigen Dorothy og drengen Kennedy har meget forskellige arbejdsopgaver, selvom de er søskende. Isabella deler pligter med Dorothy, mens Hector hjælper Kennedy. Drengene skal spille rigtig meget fodbold, det skal pigerne ikke!
Episode 3: Skolen i Kibera (14:00)
I Kibera er man heldig, hvis man får lov til at gå i skole. En af de heldige hedder Nolda. Hun er 12 år og har en meget lang skoledag. Hector og Isabella skal med hende i skole fra tidlig morgen og frem til aften. Men de starter med at komme for sent!
Episode 4: Købe ind og sove i Kibera (14:00)
Mange børn i Kibera er vant til at klare sig selv. Steven er ikke særlig gammel, men han skal selv sørge for at købe ind, lave mad, gå i seng og stå op til tiden. Hector og Isabella får lov at være med til det hele og overnatter ude i slum-byen.
Episode 5: Synge og danse for hele kirken (14:00)
I Kibera går rigtigt mange børn i kirke hver søndag. Nogle af dem hjælper endda også til i f.eks. koret. En af dem er Judith. Hun både synger og danser for hele kirken. Det skal Hector og Isabella også – men først skal de lige lære det!
Varm luft over Kenya
En rejse med DR Explorer i både bil og med luftballon. De besøger et nomadefolk, der minder om turkanaerne.
DR Explorer besøgere samburuer og masaier (29:02)
Fotograf Jørn Stjerneklar kører og flyver hen over Kenyas Rift Valley. Han besøger Samburu-stammen, som lever på omtrent samme måde som nomadefolket i Turkana. I området Laikipia er en konflikt mellem lokale masaier og hvide jordejere er spidset helt til. Sendt første gang i 2005.
Mød børnene i Kibera
Til de yngste elever: En stribe fine, korte film fra slumbyen Kibera i Nairobi, hvor vi i hver film følger et barn i et af hverdagens typiske gøremål – lave mad, spille fodbold, lege, danse, sy sko, spille Playstation osv. De små film blev lavet af DR til U-landskalenderen i 2009.
Moffat har fødselsdag (04:00)
Hannington bliver snydt (04:00)
Steven spiller fodbold (04:00)
Nolda brænder ris på (04:00)
Timothy & Evans vil være mekanikere (04:00)
Eric leger vandkamp (04:00)
Steven laver ugali (04:00)
Melvin danser med klassen (04:00)
Melvin synger kirkesang (04:00)
Francis syer sko (04:00)
Kevin & Ben løber om kap (04:00)
Nolda narrer sin mor (04:00)
Dennis spiller PlayStation (04:00)
Steven henter bananer (04:00)
Øvrige film
Passe Passe (01:47)
Sådan leger I legen 'I have lost my cloth' fra Turkana. Filmen her er dog fra Burkina Faso, hvor legen hedder Passe-passe, men den fungerer på præcis samme måde. Se instruktion i Opgave 16 i Opgavebanken.