Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Fagmoduler til Natur/teknologi

Klimaforandringerne påvirker mennesker på hele kloden. Nogle steder betyder det kraftigere regnskyl eller storme. I Kenyas Turkana-region er konsekvenserne flere og længere tørker. I arbejder med vejr og klima i dette års opgaver – men selvfølgelig også med Kenyas fantastiske dyreliv!

Med dette års opgaver til Natur/teknologi arbejder I både praktisk og teoretisk med vind, vejr, klima og rent drikkevand – med udgangspunkt i Kenya og i den varme Turkana-region. Dermed berører I ud fra flere vinkler verdensmål 13, der handler om klimaindsats.

Kenya er berømt for sit rige dyreliv. Det kan I også fordybe jer i. Arbejd med at lave en dyrebiografi, leg savanne-stratego, læs om dyr med lav lix eller lav flotte digitale produktioner - alt sammen med Natur/teknologi som omdrejningspunkt.

I opgaverne til Natur/teknologi eksperimenterer eleverne naturfagligt ud fra IBSE-metoden (Inquiry Based Science Education). Opgaverne passer godt sammen med årets film i Filmbanken.

Du kan også krydre dit forløb med bevægelsesaktiviteter og andre kreative opgaver.

  • Mål vejret: byg en vejrstation: Eleverne finder ud af, hvordan man kan måle vejret og får en praktisk forståelse af, hvordan vejr og klima påvirker Jorden. De bygger deres egen vejrstation og følger, hvordan vejret ændrer sig fra dag til dag.
  • Byg jeres egen vindmøllepark: Vindenergi i Kenya er et hit, og i Turkana findes den største vindmøllepark syd for Sahara. I opgaven skal I prøve kræfter med vinden og bygge jeres egne vindmøller.
  • Rens vandet som børnene i Turkana: Adgang til rent drikkevand er et stort problem i Kenyas Turkana-region. I denne opgave skal eleverne gennem en forsøgsopstilling selv indkredse forskellige muligheder for at rense vand.
  • Savanne-stratego – og fødenet: I savanne-stratego skal eleverne ud at bevæge sig og lege rovdyr, byttedyr og tykhuder på savannen. Forinden har I talt om fødekæder, fødenet og menneskelige aktiviteters indvirkning på verdens dyreliv. Opgavearket indeholder flotte billedkort.
  • Dyrebiografi – plettet hyæne: Her skal eleverne lære, at pattedyr har særlige kendetegn, der fortæller noget om deres levevilkår: Hvorfor ser dyrene ud, som de gør, og hvordan kan man beskrive dem i en dyrebiografi? Opgaven tager udgangspunkt i den plettede hyæne.
  • Faglig læsning – Kenyas dyr: Her finder du 12 helt korte, faglige tekster om Kenyas savanne og en række af de spændende dyr. Skrevet med en Lix på 18 til helt unge læsere.
  • Lav fotohistorier eller en flot digital lågekalender: Der er rig mulighed for at eleverne kan arbejde med vore to digitale værktøjer ud fra en faglig vinkel på Natur/teknologi.

Find alle opgaverne i Opgavebanken.

Du kan også se beskrivelsen af Natur/teknologi-modulerne i lærervejledningen på side 44. Den kan du se som PDF her:

Moduler til N/T (uddrag af lærervejledning som pdf)

Her er opgaverne

Se opgaverne til dette forløb. De rummer differentierede aktiviteter fra 1.-5. klasse.

Opgavebanken

Fælles Mål – og læringsmål

Eleverne får solidt fagfagligt indhold med sig i al den tid, I arbejder med Børnenes U-landskalender.

I hver enkelt opgave kan du se, hvilke kompetencer og målpar, den særligt understøtter. Du får også inspiration til at formulere læringsmål og tegn på læring. Find opgaverne i Opgavebanken. I lærervejledningen kan du på side 54 se en samlet oversigt over alle de kompetencemål, materialet understøtter i de enkelte fag – og hvilke opgaver, de særligt gælder.

Del på Facebook